Jættestuen i Giver

Jættestuen i Giver blev første gang undersøgt i 1910 af Nationalmuseet. I gravkammeret fandt man en flintdolk. I løbet af de efterfølgende årtier forsvandt anlægget under tæt bevoksning og indgangen blev tildækket af sand. 

100 år efter den første udgravning gennemfører Kulturarvsstyrelsen 
en omfattende restaurering af dette spændende anlæg.

Restaureringen af Giver-jættestuen skyldes først og fremmest grævlingefamilien, der var flyttet ind i gravkammeret. Det er i flere tilfælde set at grævlinger har gravet sig ned under jættestuernes store vægsten, og dermed har undermineret stenkonstruktionen. Det viste sig også i dette tilfælde, at grævlingerne havde gravet sig ind under de store vægsten i Giver-jættestuen. Ved restaureringen vil hullerne blive fyldt med sten, så dyrene ikke kan flytte ind i gravkammeret efter endt restaurering. Desuden vil der blive opsat en låge foran jættestuens indgang, så grævlinger og ræve ikke kan komme ind.

Det var et stort arbejde at få jættestuen tømt for jord. Men da arbejdet var gjort, opdagede arkæologerne et meget intakt gravkammer med brolagt gulv og fine murværker mellem de store vægsten.

”En af overraskelserne ved restaureringen er at jættestuen er blevet ombygget formentlig allerede i slutningen af bondestenalderen. Man har simpelthen nedlagt indgangen til jættestuen og fjernet det yderste af gangen. I stedet har stenalderbønderne opført en stenvold omkring gravhøjen. Det er ikke usædvanligt, at jættestuerne er blevet ombygget, men det betyder at vi ved restaureringen tager højde for de forskellige ombygninger af gravhøjen, således at de besøgende efter restaureringen kan se jættestuens ombygninger”, siger Jørgen Westphal.

Om storstensgrave 

Storstensgravene er opført i bondestenalderen for omkring 5000 år siden, og er gravkamre til de døde. Stendysserne og jættestuerne blev bygget få århundre-der efter at landbruget kom til Sydskandinavien og er nogle af de mest imponerende fortidsminder fra oldtiden.

Stendysserne er den ældste form for storstensgrave fra omkring 3500 f. Kr. og var i sin grundkonstruktion oprindeligt kun beregnet til begravelse af en enkelt person eller et par mennesker. Jættestuerne, som er et par århundreder yngre end stendysserne, er fællesgrave. Foruden gravkammeret har jættestuerne også en stensat indgang, så man kunne komme ind i kammeret. I visse tilfælde har man fundet knogler efter mere end hundrede personer.

Såvel stendysserne som jættestuerne viser, at man allerede i bondestenalderen havde stor teknisk indsigt. Opførelsen af især jættestuerne har været en kompliceret opgave. Bag de tonstunge vægsten og loftsten – storstensgravenes primære byggemateriale – findes adskilte lag af flint, sten og ler, der har haft til formål at holde gravkamrene fri for fugt og været med til at stabilisere konstruktionen. Storstensgravene er blevet anvendt til begravelser i adskillige århundreder – også efter bondestenalderens afslutning.




Lars Bjarke Christensen
Konsulent, arkæolog
Kulturarvsstyrelsen

---

Jættestuen i Giver blev efter restaureringen genåbnet d. 1. juli 2010. Her ses enkelte billeder fra arrangementet.