Flintdolk fra jættestuen i Giver

Det vigtigste fund fra dyssen er den 27,2 cm lange flintdolk. Den blev fundet ved den oprindelige undersøgelse i 1910. Mange af flintdolkene stammer fra den periode, som arkæologerne kalder senneolitikum, også tidligere kaldt Dolktid. Men da produktionen af flintdolke fortsætter langt ned i bronzealderen er Dolktid en dårlig betegnelse.

Man har opstillet en såkaldt typologisk rækkefølge af flintdolkene. Den viser, hvordan flintdolkene udvikler sig igennem senneolitikum (seneste yngre stenalder) og videre ned igennem dele af ældre bronzealder. Der er seks hovedtyper (I-VI): de ældste lancetformede, over videreudviklinger især af dolkenes greb. Dolken fra Hindsgavl (type IV), der pryder vor nye hundredkroneseddel, har såkaldt fiskehalegreb og viser den ypperste flinthugning. De to sidste former viser den gradvise afvikling af flintdolkene.
Dolken fra Giver er af type IIIA med firsidet greb. Den er særdeles veltillavet. Den må dateres i det seneste af yngre stenalder ved overgangen til bronzealder. Den hører derfor ikke til den oprindelige begravelse, dvs. den som kammeret blev opført for.

Egnen omkring Limfjorden regnes for at være et af de centrale produktionssteder for flintdolke. Særligt de typer med parallelhugning af bladet er man sikker på kommer heroppe fra. Denne huggeteknik er specielt udviklet her og der ses smukke eksempler på teknikken andetsteds i museets udstilling. Det er særligt de tidligste typer, der er udført sådan. Parallelhugning vises ved, at de meget fint udførte slag på bladet forløber hele vejen fra den ene side af bladet til den anden. Giverdolken er hugget til fra begge ægge og afslagene mødes ca. på midten af bladet.

Ved restaureringen af dyssen blev fundet et lille antal genstande, som må regnes til dyssens første begravelser. Der er blandt andet to ret gode flækker af flint, en tværpil, den mest effektive pilespids, verden endnu har set, samt skår fra to lerkar, der har haft den for perioden typiske ornamentik. Det har været lerkar, som har været meget lig Skarp Sallingkarret, som pryder vor nye halvtredskroneseddel.

Dateringen af dyssens opførelse må ligge omkring 3500-3000 f.v.t., altså samtidig med pyramiderne i Egypten.

Dolken må være lavet ca. 2000-1800 f.v.t.

Flintdolken og keramik fra jættestuen udstilles på Vesthimmerlands Museum indtil 1. oktober 2010.